Personlige øl der gør mere end at slukke tørsten

15Jun2018_2545.JPG
 

Kølige, boblende, læskende øl kan få enhver bryllupsgæst til at smile.
Men nu har mikrobryggeriet Crafted By givet gæster og brudepar endnu mere at smile af.

 
 

Bag de majestætiske elefanter i Carlsberg Byen ligger mikrobryggeriet Crafted By, der skaber personlige øl til de særlige øjeblikke. Crafted By er en lille, selvstændige iværksætter-virksomhed, som er ejet og finansieret af Carlsberg. Crafted By åbnede for brygkedlerne i januar 2017 og allerede to måneder efter, kunne de levere specialdesignet øl med kærlighedserklæringer, lykønskninger og overraskende nyheder.

”Idéen bag Crafted By er at tilbyde en øl, som er customized. Vi vil gerne give folk muligheden for at bestille og designe deres egne personlige øl både, hvad angår smag og udseende. Øllene kan designes til den lejlighed man ønsker, og det kan vi mærke, at folk er helt vilde med.” fortæller Pernille fra Crafted By.

 
 
Bryllupsgæster med Grafted by øl.

Bryllupsgæster med Grafted by øl.

 
15Jun2018_2579.JPG
 
 

Inde på Crafted Bys hjemmeside kan du designe dine egne øl-etiketter, hvor du vælger farve, mønster og ord. Så uanset om du vil lave specialdesignet øl til bryllupsreceptionen, efterfesten eller give din gæster en reparations-øl dagen derpå med en lille sød hilsen, så kan Crafted By hjælpe dig med at få gjort dine øl-drømme til virkelighed.

De personlige etiketter gør det muligt at inddrage øl på en helt ny måde til både begivenheder, gaver og beskeder. Eksempelvis kan man bruge øllene som et alternativ til bordkortene, hvis man får skrevet navn på etiketterne, og man kan også give dem i gave til sine gæster som et fint minde fra festen, som de kan tage med sig hjem. På den måde kan øllene føre til mere end en slukket tørst og livlige dansetrin til festen.

 
 
Kolde øl på vandet

Kolde øl på vandet

 
 

 ”Det er altid rigtig sjovt at se, hvad folk skriver på etiketterne og til hvilken lejlighed, de bliver brygget. Det er skønt at være med til at give kunderne et personligt produkt, som de ikke bare kan gå ned og købe i supermarkedet,” forklarer Pernille.  

Hos Brink Bryllup er vi store fans af det personlige touch, som man kan give øllene. Vi er vilde med, at øllene ikke kun kan bruges som lækre, drikkevare i baren, men også kan bruges som et sjovt, hyggeligt og ikke mindst personligt element til bryllupsfesten, som kan være med til at gøre dagen helt unik. Vi har testet øllene og kan garantere at æstetik og kvalitet er helt i top.

Alle billeder i dette indlæg er taget af Storybook Studio.

 
Sofie Brink