3 eventyrlige opdækningstendenser

Fra Catharina og Brian’s bryllup på Kokkedal Slot, 22.06.19

Fra Catharina og Brian’s bryllup på Kokkedal Slot, 22.06.19

 

Igennem de sidste 4 år har Brink Bryllup & A table story haft et fantastisk samarbejde som har udmundet sig i utallige smukke opdækninger.

Forårsbryllupper, sommerbryllupper og ikke mindst efterårs- og vinterbryllupper har været nogle af de opgaver vi sammen har løst. Nedenfor giver A table story jer deres tre bud på tendenser, som er værd at holde øje med ,hvis man vil overraske og imponere med bryllupsbordet.

 
 
 

Romantikeren

Et gennemført romantisk og feminint bryllupsunivers, som kan forfører og blødgører selv den stærkeste romantikfornægter.
Vidunderlige, poetiske blomster i feminine farver, matchet med 24 Karats guldbestik og klare krystalglas - alt sammen med de skønneste blomsterdekorationer i et eventyrligt mix af pastel toner.
Dette er ikke en konservativ stil, ikke stift, men pænt og romantisk - mixet med et moderne udtryk i valget af blomster.

 
 
Billede 4.jpg
 
Fra Catharina og Brian’s bryllup på Kokkedal Sot, 22.06.19

Fra Catharina og Brian’s bryllup på Kokkedal Sot, 22.06.19

 
 

Farvebomben

Det her er det modige valg, kun et kreativt fåtal tør gå med!
Her er masser af smæk på farverne og kontrasterne og tendensen går hånd i hånd med en funky brud!

Der er farve på dugen, blomsterne er store, dyre og eksotiske. Det er powerblomster som okidéer og anthurium. Bryllupper i den her farverige stil kan sagtens finde sted i haven, men oftes i på en uoriginal location alla en gammel flyhangar eller på toppen af en tagterresse med udkig ud over byen.

Servicen er i den kunstneriske ende: Blomst-tallerkener fra Royal Copenhagen, måske forskelligt farvede vandglas, blomstrede kaffekopper, grafiske og udtryksfylde vaser og farvede lys.

 
 
Billede 2.jpg
 
 

Tone i tone

Udtrykket her er en first mover - og altså stadig en lille tendens, som vi kun ser hos dem, der ønsker en gennemsyret rød tråd i deres look! Vi elsker den og prøver hermed at udfordre flere til at lade sig inspirere af den.
Alt bliver holdt i naturlige, neutrale toner og der følges en meget snæver farveskala. Sarte, hvide, tørrede og friske blomster i et smukt sammenspil på bordene sammen med håndlavet keramik.
Det er til brudepar som går op i godt håndværk og kvalitet og som går efter det rustikke, naturlige udtryk som vælger denne type setting.

 
 
Brink Bryllup’s yndlingssetting pt.

Brink Bryllup’s yndlingssetting pt.


Sofie Brink